Jeg inviterede min medarbejder til at sige op

Jeg inviterede min medarbejder til at sige op.
Vel og mærket mange år før Corona.

Det lyder måske ligefrem som selvsabotage, når virksomheden gik rigtig godt?
Men nej, jeg havde en plan.

Individuelt tog jeg en snak med dem under emnet: Du behøver ikke arbejde i denne forretning.

Pointen var at åbne snakken om, hvorvidt de stadig var drevet af at være der. Var passionen den samme, som da de startede, og havde de et drive, der gjorde dem glad for at komme på arbejde.

Eller…

Var de blevet træt af stedet og havde måske set sig så irriteret og sur på Poul, at de ikke kunne være der længere.

Selv hvis de fandt frem til, at de ikke længere var drevet af at være der, blev de IKKE bare smidt på porten. De fik følgende besked:

”Du må gerne være sur fra tid til anden – men hvis du ikke kan finde årsagen og drivet til at være her, så skal du være et andet sted. Men jeg hjælper dig gerne videre. Det er ikke dig, der er noget galt med – det er denne sammenhæng, der er noget galt med.”

Det åbnede nogle virkelig værdifulde samtaler og hjalp nogle dygtige mennesker videre, som skulle udleve deres passion et andet sted.

Jeg har erfaret, at når vi arbejder efter drive/ passion/årsag, så bliver arbejdspladsen og produktet markant bedre.

Et arbejde, er meget mere end løn.

Og at invitere mine medarbejdere til at sige op, har været en rigtig god beslutning, med et værdifuldt resultat for den enkelte medarbejder og virksomheden fremadrettet.